Jeg har altid været fascineret af alle de flotte blomster, buske og
træer, jeg har set lavet i miniature - så det måtte jeg prøve!!
Men hvor er der lang vej fra det man tror, man kan lave, og det der er
mulighed for, at man kan lave!!
Jeg har altid gerne ville lave H. C. Andersen som dukke. Efter det
lykkedes skulle han placeres i en have, hvor han kunne sidde og læse
eventyr for børn - og det udviklede sig til den viste have.
Jeg valgte at inddrage en hylde i en reol og fik lavet en kasse, der
passede til den plads, der var til rådighed.
På de følgende sider, i denne del af min hjemmeside, vil jeg prøve at
give anvisninger på, hvordan mit haveprojekt er forløbet.
De bedste hilsener og god fornøjelse, hvis du også har mod på at gå i
gang med en have.
Lisbeth Regel
|